FORSIDE PROFIL VILKÅR PRODUKTER TILBUD SHOP NYHEDER KONTAKT

SØG

MENU

Åbningstid:

Man - torsdag: 9:30 - 14:30
Fredag:           9:30 - 12:30


Tlf.: +45 36959084

Håndvaske og bademøbler i smart design fra Catalano

Se de mange modeller på håndvaske og bademøbler på  www.lavprisbad.dk



Badeværelsets italienske modeskaber

Michael Schumacher, Giorgio Armani og en stor del af den italienske elite har Catalano badeværelser. Nu er Europas mest prisvindende badeværelser også kommet til Danmark med et meget stort udvalg i håndlavede porcelæns vaske, toiletter og bideter lavet i det fineste kinesiske ler.

Den romerske kejser og filosof Marcus Aurelius spurgte: ”Hvad er hver enkelt ting i sig selv?”. Et par årtusinder senere er det samme spørgsmål, der optager badeværelsedesignerne på Catalano
udenfor Rom. Netop den tankegang står lysende klart hos Catalanos chefdesigner
Marco Rossi, der har vundet alle de designpriser, der er værd at tale om.
Badeværelset er først og fremmest et rum, der skal tjene nogle praktiske formål. Ud fra den filosofi, vil der blive dikteret et enkelt design, der ikke påkalder sig unødig opmærksomhed
eller er fyldt med overflødigt udstyr.
Enkelt og tiltrækkende
Det enkle og funktionelle er i fokus hos Catalano. Ellipser, kvadrater og cirkler er i sin enkelthed udgangspunkt for Catalanos design. Ingen unødvendige krumninger, men fuldt integrerede cisterner, afløb og ophæng, bag rette og rene flader. Vaskens bassin, toilettet og bidetets kumme har samme hældning, fald og proportioner. Det gør enkeltheden udfordrende og skaber samspil mellem produkterne og symmetri i selve rummet.
Hver serie består af et udvalg af toiletter, bideter og håndvaske. Særligt håndvaskene varierer i form og størrelse og kan monteres på et utal af måder. Integreret i bordpladen, oven på bordpladen, frit hængende på væggen,
på langs eller på tværs. Armaturerne kan frit placeres til højre, venstre eller i midten, og antallet af hanehuller er ligeledes frit.
Det er lykkedes Catalano at kombinere æstetik med komfort og funktionalitet, hvilket er helt i tidens tand. Badeværelset har udviklet sig til et sted for velvære – men skal samtidig være let at rengøre. Derfor har alle Catalanos produkter en særlig overfladebehandling, som gør, at kalk og snavs ikke sætter sig. Hvert produkt glaseres minimum 3 gange med mellemliggende slibning. Det sikrer en glat og smudsafvisende overflade.
Chefdesigneren Rossi
Mario Rossi har været med fra starten og er i dag Catalanos chefdesigner. Rossi er et levende eksempel på den innovative ånd, der gennemsyrer hele virksomheden, og som også er at finde i dens produkter. Virksomhedsstrukturen og historien har skabt et stort engagement og en faglig stolthed, som er svær at kopiere.
”Design med sjæl”, siger Mario Rossi selv om Catalanos produkter. Stilen er enkel – udtrykket rent og hvidt, og de har forsøgt sig med farver. Men farver harmonerer ikke med designfilosofien, der baserer sig på en tilbagevenden til det essentielle. Hvidt porcelæn understreger formens konturer på bedste vis – uden at konkurrere med den, og hvidt skaber associationer til det rene, det klare og det ærlige.
Her kommer det tekniske know-how og de faglige traditioner ind i billedet, for det kræver en dyb og inderlig kærlighed til det fantastiske materiale, som porcelæn er, at skabe de rene, hvide flader. En evig – og kompromisløs – jagt på det enkle og funktionelle.
”Elementer er ikke skabt for at imponere, men for at opfylde en række funktionelle og æstetiske krav”, siger Mario Rossi.
Produkterne er resultatet af en dyb designmæssig refleksion, og formerne er geometriske og tidsløse: Linier, cirkler, ellipser og rektangler. Moden skifter, men det kan man komme udenom, når man arbejder med en meget lang tidslinie, der strækker sig længere end de skiftende modeluner. Catalanos produkter er delt op i serier: Zero 50, Zero Kono, Verso m.fl., og hver serie rummer et komplet program af håndvaske, toiletter og bideter i forskellige udgaver.
Catalano har vundet 9 af de mest prestigefyldte
internationale designpriser som IF Design, Innovationspreis Architectur und Technik, Design Plus, Good Design og Compasso d’Oro, som gør Catalano til Europas mest prisvindende badeværelsesproducent.
Priserne for håndvaske starter ved 2.000,- dkr. Toiletterne starter ved 3.000,- dkr.